|
Ervin Poulsen med en af sine elever(2006).
Kulfiberbånd
Ligesom med termografien, er kulfiberkompositmaterialer oprindeligt blevet udviklet i forbindelse med militære formål og er derfor især kendt fra flyindustrien og rumfarten.
Tidligere blev betonkonstruktioner traditionelt forstærket med stål i form af bjælker og søjler. I 1967 kunne den anvendte kunstharpikslim opnå så stor styrke og holdbarhed, at forstærkning af betonkonstruktioner med pålimede fladstål blev introduceret
I 1980 begyndte Byggeforskningsinstituttet i Schweiz (EMPA) at udforske mulighederne for anvendelse af kulfiberbånd, som ikke kan korrodere, til forstærkning af betonkonstruktioner i stedet for pålimede fladstål, der kan ruste. Kulfiberbånd anvendtes første gang i 1991 til forstærkning af en armeret betonkonstruktion (Ibach broen, ved Luzern i Schweiz).
Mange bygningsværker af armeret beton, som er opført i Danmark i 1900-tallet, er enten fredede eller bevaringsværdige. Anvendelsen af disse bygninger vil ændre sig i takt med en større udnyttelse. Heraf følger også ønsket om forstærkning af de bærende konstruktioner. Desuden sker der en stadig nedbrydning, af den armerede beton (fx ved korrosion, mekaniske skader og anden nedbrydning). En renovering kan derfor også ofte omfatte forstærkning af de bærende konstruktioner.
Der findes ikke danske normer eller standarder for projektering af forstærkning af armerede betonkonstruktioner. For at opbygge en viden på dette område, indledte DTU-DIAB derfor i 1995 laboratorieforsøg med forstærkede jernbetonbjælker. Ved disse forsøg, er der stræbt efter at få konstruktionsregler, som bygger på dansk tradition som det kendes fra den danske betonnorm. Regler i Europa, USA og Asien for forstærkning med kulfiberbånd, kan ikke direkte overføres til danske forhold. Laboratorieundersøgelserne blev organiseret som afgangsprojekter og laboratorieøvelser for de studerende. Over en periode på 10 år med ca. 3 undersøgelser pr. år, blev der opnået stor viden på området. Normalt publiceres sådanne rapporter ikke. Det er baggrunden for at den etablerede viden er stykket sammen i en hånd- og lærebog. ISBN 87-87036-59-2
Den helt store forgangsmand her i landet, bag bestræbelserne at udbrede kendskabet til og anvendelsen af fiber komposit materialer har været Ervin Poulsen.
Ervin Poulsen, Civilingeniør, Ingeniørdocent døde 8. januar 2007.
Ervin Poulsen var en ener, som beherskede mange af bygningsingeniørens arbejds-områder på et usædvanligt højt niveau, og han var til det sidste, i stand til at være med helt fremme i udviklingen.
Da Ervin Poulsen døde i januar 2007, var han i gang som medforfatter til ovennævnte lære- og håndbog om ”Forstærkning af betonkonstruktioner med boltelimede kulfiber-bånd”. Han nåede desværre ikke at opleve udgivelsen af denne lærebog.
I forbindelse med flere opgaver, har jeg haft den store glæde at have et vist samarbejde med Ervin Poulsen, hvor han især har gennemgået udførte beregninger og givet og gode råd. Dette har især været aktuelt indenfor forstærkning af konstruktioner med kul- fiberbånd, betonrenovering af højhuse, etablering af udvendig transpearent membran på beton m.v.. Ervin Poulsen var en af de mennesker, der kunne sit kram helt ud til fingerspidsene og var aldrig bange for at forny sine ideer og visioner.
Mail to info@tecto.dk |
|
Billedgalleri:
Betonforstærkning med kulfiberbånd. Kulfiberbånd fastgjort med gevindjern
Billedgalleri testudgave1 frigivet
Stålforstærkning med kulfiberbånd.
Kulfiberbånd fastgjort med Hilti Hus-H skruer.
Billedgalleri testudgave 1 frigivet
Træforstærkning med kulfiberbånd og ved anvendelse af kunstharpikslim.
Billedgalleri testudgave 1 frigivet
Historie og Link:
I 1995 blev kulfiberbånd (med ens orienterede kulfibre) introduceret i Danmark. Det var Sika Danmark A/S der introducerede som de første i Danmark, systemet Sika Carbo Dur, og det første projekt blev udført på Byggeriets Hus på Frederiksberg.
Link til forstærkning med kulfiber
Allerede i 2001 blev kulfiberbånd med multi-orienterede kulfibre markedsført i Danmark af Condor Kemi. Det specielle ved multi-orienterede kulfibre er, at ca. 10% af kulfibrene ligger i en vinkel på ± 45° på længderetningen. De skrå fibre muliggør en forankring, af kulfiberbåndet, til emnet (betonen/stålet/træet) med bolte gennem båndet.
Link til multiorienterede kulfiberbånd |