TECTO © 2010 • Privacy Policy • Terms of Use

 

 

Sigma 2010 til kalkulationer i byggeriet

 

Hvad er Sigma Entreprise?

Sigma® 2010 Enterprise sætter fokus på projekterings-opgaver. Den giver dig bl.a. mulighed for at bruge successiv kalkulation. Alt sammen som tillæg til de muligheder, Sigma Professional tilbyder.

 

Link til CodeGroup

 

 

 

 

Overordnet levnedsskildring,  curriculum vitae

 

Allerede som lille dreng, var jeg altid i gang med et eller andet "projekt". Udførelse af små skibe, opførelse af hytter, bygning af sæbekassebiler etc.. Tjente lidt småpenge ved at sælge årskalendere for missionshuset i Tórshavn, -  en særdeles sæsonpræget opgave. I sommerferierne var jeg ligeledes altid på udkig efter et job, der kunne indbringe nogen kærkomne indtægter, der kunne finansiere næste "store" projekt, som f.eks. en rigtig læderbold eller en ny brugt cykel.

 

I 2. real (niende klasse), fik jeg fast arbejde efter skoletid, hos en tømrermester i Tórshavn, der reparerede og renoverede ældre bevaringsværdige huse. Huse der var funderet på syldesten, indskudsyder-vægge, naver som fodblik, med græstørvstage m.v.. Bygninger af denne art findes ligeledes på Frilandsmuseet i Lyngby, se http://www.natmus.dk/sw4643.asp

 

Tømreruddannelsen startede 1. januar 1980 og sluttede 31. december 1983. I min læretid byggede vi især enfamilie huse, lagerhaller og skoler. Herudover udførte vi en del ombygninger, renoveringer og spjældopgaver. Opgaverne var særdeles alsidige og faggrænserne var næsten ikke eksisterende, hvilket medførte, at forståelsen for de forskellige arbejdsaktiviteter og prioriteringen/rækkefølgen herfor, blev særdeles tydeliggjort.  

 

Efter endt tømreruddannelse var jeg meget i tvivl, om jeg skulle fortsætte som tømrer resten af mit liv, eller om jeg skulle prøve kræfter med en ny uddannelse eller bare prøve noget helt andet. Jeg søgte derfor hyre på fragtskib, hvor jeg kom ud at sejle hele året 1984. Da året var ved at være omme, havde jeg besluttet, at jeg ville læse til bygningsingeniør. Idet min realeksamen efterhånden var 7-8 år gammel, valgte jeg at tage på højskole i Haslev og tage 10 klasse på ½ år på VUC.

 

Efterfølgende startede jeg på adgangskursus på Haslev Teknikum. Adgangskursus er en adgangsgivende eksamen for at søge optagelse på ingeniørstudiet. Afhængigt af forudsætninger, tager denne uddannelse 1 år til 1½ år.

 

Da adgangseksamen var overstået året efter, startede jeg på Ingeniørhøjskolen i København, som dengang lå ude i Herlev. 3½ år senere, januar 1990 dimitterede jeg som bygnings-ingeniør.  På daværende tidspunkt overvejede jeg kraftigt, om jeg skulle fortsætte mine studier og læse til civilingeniør eller tage en edb-assistent uddannelse, idet udsigterne for at få arbejde, for en dimitteret bygningsingeniør, var temmelig håbløse.  

 

Umiddelbart efter min ingeniøreksamen, fik jeg ansættelse som "føl" hos murerfirmaet Vilh. Zeltner A/S i København, og har efterfølgende, arbejdet med mange særdeles varierende og spændende projekter, se under siden samlet cv. 

 

 

 

 

Interesser 

 

•  Gamle bygninger»

Vikingernes bygningsskik, er imponerende. Oprindelig skandinavisk byggeskik stammer herfra, og det er sjovt .....

 

• Termografi »

Termografering er at måle temperaturen på overflader, ved at måle bølgelængden på den varmeudstråling som overfladen udsender. Alle overflader

 

• Statik »

På ingeniørhøjskolen stiftede jeg bekendtskab med statikken, hvilket også blev min store interesse. Dog har mit arbejde indenfor ingeniørfaget bevæget sig i andre retninger.....

 

•  Projektledelse »

Hele min aktive karriere, har indebåret projektledelse på et eller andet niveau..... 

 

•  Membranteknologi »

Har især arbejdet med Filterpars membranfiltrerings-anlæg................

 

 

Mail to  info@tecto.dk
Når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn, - andre bygger vindmøller